
Nerven
Skitseforslag til udsmykningsprojekt for en administrationsbygning
En kommune ønsker en ny administrationsbygning.
Et arkitektfirma vandt konkurrencen med et smukt og luftigt byggeri med en 'klar krop'.
2 kunstnere laver skitser og jeg blev nummer 2. Forslaget bliver altså ikke realiseret.
Her er opdraget:
"Vi vil bede dig om at fremlægge et skitseoplæg til et konkret ”bygningsintegreret værk/kunstnerisk udsmykning” til den kommende administrationsbygning.
​
Stikordene fra Kunstrådet er
· at de gerne vil se en overordnet ide/et greb, der på bedste vis vil spille sammen med den planlagte arkitektoniske ide.
· heri dine tanker om mulige materialer/overflader
· og med blik for brugere og navigation"

Navigation rundt i bygningen
Den grå flise er i spil til gulvbelægning. Jeg foreslår en rød linje der leder ind udefra. Og senere en grøn gulvbelægning i et område hvor folk sidder og venter.

Træet
En væsentlig del af udsmykningen vil være bemaling på træbeklædningen.
I helt nedtonede forløb og enkelte steder koncentreret og foldet ud, som på billedet her. Naturen bringes ind.
Træet males og laseres så strukturen ses.

En gennemgående Nerve
Mit forslag gik ud på at lave et gennemgående forløb fra belægningen udenfor bygningen, løbende hele vejen gennem begge etager.
Nogle steder meget neddæmpet, andre steder hvor borgerne venter for eksempel, foldes et område ud.
Farverne vil skifte alt efter hvor i bygningen og hvilken etage man er på.

Materialevalg
Som udgangspunkt vil jeg bruge bygningens materialer, så værket er i arkitekturen, er i fliser, gardiner, søjler og bemalede træflader.

Gardiner til møderum
Gardinerne kan være bemalede med motiv eller ensfarvede.
Her er det hvidt gennemsigtigt hør med et motiv fra parken.
